COVID-19-pandemien får mange sportsbegivenheder til at blive aflyst. Konsekvenserne går ud over den økonomiske indvirkning og inkluderer sportsuddannelse og fansens sociale og følelsesmæssige engagement.
Skolernes sundheds- og idrætsprogrammer, fritidsprogrammer i lokalsamfundet og ungdomssportsligaer er nødt til at indføre en omfattende langsigtet atletisk udviklingsmodel (LTAD). Denne model fokuserer på at undervise i de rette bevægelsesfærdigheder, der forbedrer en atlets generelle atletik og forebygger skader.
Det fysiske udviklingsaspekt af sport relaterer sig til forandringerne og væksten i en persons krop. Vækst- og modningsprocessen påvirkes af genetiske og miljømæssige faktorer. Disse påvirkninger har en indvirkning på trænings- og konkurrencemiljøet, efterhånden som en ung person udvikler sig.
Forståelse af atletisk udvikling og fysisk forberedelse er afgørende for træneren. Deltagerne skal lære grundlæggende bevægelser og have selvtillid til at bruge disse færdigheder til at udføre fysisk aktivitet hele livet.
Det er vigtigt, at børn dyrker en bred vifte af sportsgrene for at hjælpe med deres fysiske udvikling. Det er også vigtigt, at de oplever succes og fiasko i sport, så de kan lære at håndtere livets op- og nedture. Denne læring sker bedst gennem udøvelse af konkurrencesport. Det er svært at forudsige i en tidlig alder, hvilket sportsligt niveau et barn vil opnå som voksen atlet. Det er derfor vigtigt at sørge for et støttende miljø, hvor børnene kan fortsætte deres deltagelse.
Mange atleter, der har været i stand til at opnå enestående præstationer i deres sport, har et stærkt mentalt spil. De er i stand til at visualisere succesfulde udfald af deres handlinger og er selvsikre, selv under intenst pres. Det er et tegn på "mental robusthed", som bliver mere og mere anerkendt som en vigtig faktor i elitesport.
Psykolog Bo Hanson, som har studeret SEALs, hævder, at denne evne til at fokusere i modgang og blive ved med at præstere under pres er et eksempel på en vigtig mental færdighed for atleter. Denne evne kan udvikles gennem træning og øvelse, såvel som gennem coaching og mentorskab.
Undersøgelser har vist, at deltagelse i sport er forbundet med en række sundhedsmæssige fordele, herunder øget selvopfattelse og færre følelsesmæssige problemer, selvmordstanker og stofmisbrug. Langt de fleste af disse studier har dog været tværsnits- og observationsstudier, så de kan ikke entydigt påvise årsagssammenhænge. Resultaterne er ikke desto mindre lovende.
Følelsesmæssig udvikling er evnen til at genkende, håndtere og udtrykke sine egne og andre menneskers følelser. Det gør os i stand til at udvikle empati, hvilket er vigtigt i sport og i livet. Det giver os også mulighed for at træffe gode beslutninger og opbygge sunde relationer.
Undersøgelser har vist, at følelsesmæssig udvikling er forbundet med større succes i skolen og hjemmet samt i lokalsamfund og samfund. Det skyldes, at stærke følelsesmæssige færdigheder hjælper børn og unge med at træffe bedre valg i en række situationer, såsom mobning eller gruppepres.
Flere undersøgelser har rapporteret om positive sammenhænge mellem sportsdeltagelse og følelsesmæssig trivsel hos unge. Resultaterne fra disse undersøgelser var dog forskellige og afhang af en række forskellige faktorer. For eksempel blev ydre motivation - såsom økonomiske incitamenter eller at vinde konkurrencer - ikke anset for at være særlig vigtig med hensyn til at forklare engagement i sportsorganisationer. I stedet rangerede eksperter de vigtigste kriterier som værende motivation og følelsesmæssig regulering.
Generelt er de sociale udviklingsaspekter af sport forbundet med deltagernes generelle velbefindende og lykke. Disse resultater kan relateres til den følelse af tilhørsforhold, selvværd, selvtillid og kompetence, som sportsdeltagelse kan give deltagerne.
Disse fordele kan også være med til at afhjælpe bredere sociale problemer. Nogle undersøgelser har vist, at sport kan være et stærkt middel til forandring i lokalsamfund og samfund.
Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste af de studier, der undersøger disse resultater, har været tværsnits- eller observationsstudier og ikke giver stærke beviser for kausalitet. Yderligere longitudinel forskning vil være nødvendig for bedre at forstå forholdet mellem sport og sundhed.
Desuden er det vigtigt at undgå at "overtræne" unge atleter. Det er almindeligt, at ungdomstrænere forsøger at tvinge børn til at dyrke flere sportsgrene for at gøre dem "alsidige", men det kan faktisk forringe deres glæde ved sporten og føre til skader og udbrændthed. Det er en svær balance at finde, da det skal håndteres fra sag til sag og bedst kan opnås gennem en tilgang, der sætter atleten i centrum.