Et indskud er en form for betaling, hvor en person placerer sine penge i en bank eller anden institution i en bestemt periode. Der findes flere forskellige former for indskud, herunder tidsindskud, anfordringsindskud og særlige indskud. Disse indskud er typisk til et bestemt formål, f.eks. et indskud til en bil eller et indskud til et hus. Hver type indlån har sine egne unikke fordele og risici.
Den mængde penge, som bankerne kan skabe, er begrænset af det antal indskud, der er til rådighed. Banken kan skabe penge ved at udvide sine eksisterende indskud. Disse indskud vil derefter blive brugt til at skabe kredit i økonomien.
Bankerne kan skabe kredit gennem tre forskellige metoder. En af dem er ved at udvide de efterspørgselsindskud, der findes i bankerne. En anden metode er ved at udvide udbuddet af lån. Begge disse metoder anvendes af forretningsbankerne. De spiller en vigtig rolle i økonomien.
Kreditskabelse er en proces, der finder sted over en lang periode. Det er en proces uden ende. Der er dog to grundlæggende antagelser om processen. Hvis bankernes reserveprocent er lav, vil den mængde penge, som bankerne kan skabe, være begrænset. Når reserveprocenten er høj, kan den mængde penge, som bankerne kan skabe, øges.
Særligt indskud er en betegnelse for en post, der ikke er en del af bankens almindelige midler. Posten udgør ikke et lån, men er snarere en form for opbevaring. Dens hovedformål er at blive returneret intakt på anmodning. Dette er den vigtigste og mest interessante funktion for et særligt indskud.
Ovennævnte er imidlertid ikke den eneste funktion af et særligt indskud. Et specialindskud er også navnet på en bank, der har en tilsvarende mønt eller møntlignende mønt. Faktisk anses det for at være et ægte indskud, hvis det er korrekt vedligeholdt og ikke er udsat for uretmæssig påvirkning eller misbrug af banken.
En anden funktion af et særligt indskud er at bevise, at de indskudte penge var en klog beslutning. Hvis f.eks. en retssekretær indskyder offentlige midler i banken, er det ikke banken, der får gavn af det, men offentligheden som helhed.
I denne artikel diskuteres ovennævnte bestemmelse i en nøddeskal. Der er kastet et par småting ind i blandingen for at gøre det mere interessant at læse. Den mest bemærkelsesværdige er den nye regel, der giver retten mulighed for at udstede en kendelse til en eller flere parter om, at der kan foretages et depositum. Heldigvis er reglen relativt kortfattet med hensyn til papirarbejde og en stor del af tiden.
Der er mange måder at gøre det på, men tommelfingerreglen er at deponere mindst et par hundrede dollars og helst to. Dette kan gøres personligt eller via fax. Når indbetalingen er foretaget, vil en af retten udpeget pengeforvalter eller pengeforvalter være til stede for at hjælpe dig med eventuelle juridiske spørgsmål, som du måtte have.
En multiplikator er en økonomisk faktor, der forårsager ændringer i en række andre økonomiske variabler. Multiplikatorer kan påvirke mange forskellige aspekter af økonomien, herunder BNP, den samlede nationalindkomst, priser og offentlige udgifter.
Når det drejer sig om en banks pengemængde, repræsenterer pengemultiplikatoren den maksimale mængde penge, der kan skabes. Bankerne kan skabe penge til lån, men ikke alle pengene vil blive genudlånt.
Pengemultiplikatoren forveksles ofte med indlånsmultiplikatoren, som er nært beslægtet med den. Begge disse begreber er baseret på det brøkreservebaserede banksystem.
I et fractional reserve-system holder en bank en procentdel af indskuddene i reserver. Forholdet mellem indskud og reserver bestemmer størrelsen af multiplikatoren.