Cykling er en sport, der kræver en masse tekniske færdigheder. Du har sikkert set Peter Sagan lave en highlight reel efter hvert løb med sine imponerende cykelhåndteringsevner, men de er ikke født - de udvikles gennem specifik praksis og dedikation.
Cykelcrossløb afholdes om efteråret og vinteren på en bane med fortov, skovstier og græs med naturlige og menneskeskabte forhindringer, der kræver, at rytteren stiger af, bærer sin cykel og stiger på igen. Vinderen er den, der har den laveste samlede tid over hele løbet.
Cykelsportens breddekultur kan give den et snobbet ry, men har samtidig ført til, at cykelsporten har fået sin egen unikke og stærke identitet. At have en god forståelse af cykelsportens lingo vil hjælpe dig med at blive involveret i sporten og forstå, hvad speakerne siger.
Landevejscykelløb kan være alt fra endagsløb og kriteriumsløb til flertrinsarrangementer som Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a Espana, der er kendt som Grand Tours. Der er også ultra-distance bikepacking-løb som TransRockies Gravel Royale, der kan køres på egen hånd eller med fuld støtte med transport af udstyr og overnatningsmuligheder.
Andre cykelsportsgrene omfatter mountainbikeløb, banecykling og freestyle BMX. Tilskuerskaren kan være spændende og energisk, mens rytterne er fokuseret på deres egen præstation. Mange af atleterne trænes og styres af professionelle hold. Et hold består af en leder, der forsøger at vinde, og "domestiques", der gør alt for at støtte deres ledere, herunder at hjælpe med mekaniske problemer eller bringe mad og vandflasker til rytteren.
I den individuelle tidskørsel (TT) konkurrerer rytterne individuelt uden fordelen ved slipstreaming - og rytteren med den hurtigste tid vinder. Holdtidskørsler er også populære, hvor to- og firemandshold konkurrerer på den samme rute for at få deres bedste samlede tid.
Det er en ren test af kraft og udholdenhed, og de bedste ryttere kan opnå nogle utrolige hastigheder. En god tommelfingerregel for amatører er at sigte mod en udholdenhedsbegivenhed i et gear, der giver dig mulighed for at opretholde 95% af din målkraft på stigningerne og 105% på de flade strækninger. Sørg for, at du har gennemført en fuld opvarmning og synkroniseret din cykel med tidtageren før starten. Tjek også starttidspunktet regelmæssigt - der er ikke noget værre end at misse sin start! Efter løbet kan du cruise forbi, tage en drink og vente på, at tidtageren giver dig dine resultater. (Det er en god idé at bære et nummer og bruge en transponder til at registrere din tid).
Landevejsløb er den mest populære form for cykling med opslidende stigninger, hurtige nedkørsler og tætte grupper af konkurrenter. Du kan nyde det med venner på en lokal gruppetur, eller du kan køre mod andre på samme niveau og alder i sanktionerede arrangementer.
Nogle løb er rettet mod specifikke færdigheder, som klatring og håndtering af cyklen. Du vil måske se ryttere på kondicykler på parkeringspladsen ved et sted eller køre op og ned ad en kort vejstrækning, mens de "varmer op" før et løb. Dette er for at forbedre deres præstation ved at få blodet til at flyde og træne eventuelle knæk i deres krop eller udstyr.
En anden avanceret taktik er at angribe eller køre væk fra feltet. Det får ofte feltet til at bruge masser af energi i et forsøg på at jage angriberen tilbage og fange ham. De, der er i stand til at gøre det, rykker ofte op i en højere løbskategori og optjener point, som de kan bruge til at opgradere deres licens.
En sprint er et løb, der kræver topfart. Det er den sidste spurt mod målstregen, ofte næsten i stilstand. To ryttere eller to hold på fire personer konkurrerer på en distance på mellem 2 km og 4 km på banen.
Den hurtigste rytter bliver erklæret vinder. Denne disciplin kræver både teknisk dygtighed og ren kraft. Det er den mest spændende af alle cykelbegivenheder at se på.
For at forbedre din sprintpræstation skal du fokusere på teknik. Den ideelle kropsposition og -spænding vil styrke en effektiv kraftoverførsel til pedalerne. For at opnå dette skal du hænge i hofterne og placere hænderne højt oppe i drops. Det vil hjælpe med at aktivere dine ankerpunkter, som omfatter skuldre og arme.
Maksimal sprintstyrke er blevet godt forudsagt af muskelstørrelse og -sammensætning og af aerob træning. Men detaljerne i sprint og restitution er dårligt forstået. Derfor er det ikke sikkert, at laboratorietests som Wingate-testen måler sprintkraften nøjagtigt under konkurrence.